En herlig chokolade kage med smag af appelsin!

Ingredienser

250 gram blødt smør
500 gram sukker
4 store æg
350 gram hvedemel
2 tsk vanillesukker
2 tsk bagepulver
200 gram mørk chokolade
2½ dl appelsinsaft
skal fra 2 appelsiner

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 170 grader.
Smørret røres godt sammen med sukkeret.
Æg piskes i et af gangen.
Mel, vanillesukker og bagepulver blandes og hældes i æggemassen. Dejen røres godt sammen.
Chokoladen smeltes ( 5 minutter i mikroovn ved 350 w) og blandes med appelsinsaft og revet skal fra 2 appelsiner.
Chokolade/appelsinblandingen vendes ned i dejen.
Dejen hældes i en smurt, melet springform ( 22 cm i diameter).
Chokoladekagen bages på nederste ovnribbe i 90 minutter.
Kagen afkøles i formen.

TIP: Den kan eventuelt overtrækkes med 200 gram smeltet mørk chokolade og drysses med 2 spsk mandelflager.

Chokoladekagen også skæres midt over og fyldes med hindbærsyltetøj og et drys friske hindbær.

fra www.dr.dk/Mad/

Læg en kommentar