Kalvefrikassé med asparges

maj 9, 2008

Hovedret. 4 pers.

 

500 g kalvebov eller bryst
1/4 kg hvide asparges
1/4 kg grønne asparges
vand
evt. lidt hvidvin
10 hele peberkorn
smørbolle (40g smør, 60g mel)
1½ dl kaffefløde 13%
saften af ½ citron
3 æggeblommer(kan udelades)
dild

Skær kalvekødet i store tern, læg det i en gryde med vand uden salt, og kog det op.
Skum urenheder fra, når det koger. Tilsæt lidt salt og peberkorn, og skum af endnu en gang. Kog det mørt, ca. 45 minutter.
Skræl de hvide asparges, skær dem i passende stykker, og blancher dem i 2-3 min. i letsaltet vand.
½ min. inden de er færdige, tilsættes de grønne asparges. Tag dem op, og dryp dem af.
Sigt væden fra kødet, når det er mørt, jævn med en smørbolle, og kog igennem.
Pisk fløde, citron og æggeblommer sammen i en skål.
Sigt den kogende sovs forsigtigt ned i æggemassen under piskning.
Hæld det tilbage i gryden, og kog forsigtigt op under omrøring.
Tilsæt kød, asparges og hakket dild, krydr efter smag og server med nye, kogte kartofler…

Opskrift og foto fra kogebogen Aarstiderne, forlaget Olivia